Anmeldelser - Jelne
WEEKENDAVISEN:
“En overbevisende og råstærk debut, (…) Sprogtonen er i en klasse for sig selv (…) Der duver en tidlig Kirsten Hammann og en lidt senere Christina Hesselholdt i horisonten.”
Liselotte Wiemer, Weekendavisen, 26. januar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
KRISTELIGT DAGBLAD:
“Henriette E. Møller debuterer med en meget medrivende erindringsroman (…) Man bliver lige fra starten hvirvlet ind i det univers, Henriette E. Møller skaber omkring Jelne (…) De forskellige positioner og nuancer i fortællestilen dannet et varieret register, der er med til at gøre denne debut så forførende.”
Ide Hejlskov, Kristeligt Dagblad, 25. januar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
BERLINGSKE TIDENDE:
“Henriette E. Møllers roman er temamæssigt en forholdsvis traditionel beretning om endnu et ensomt menneskes forsøg på at finde de ord, der forløser. Men måden hvorpå Jelnes historie bliver fortalt af Henriette E. Møller er til gengæld ret så original. Og udført med mod og konsekvens. (…) I det hele taget har Henriette E. Møller et usædvanlig stærkt greb om sin filmisk urolige fortælling. (…) Den kan varmt anbefales.”
Jens Andersen, Berlingske Tidende, 27. januar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
INFORMATION:
“Henriette E. Møller (f. 1976) debuterer med stilsikker fortælling om det at tolke sin skæbne om fra grunden (…) Romanens fortællemæssige flerdimensionalitet vidner om en betydelig formsans.”
Erik Skyum-Nielsen, Information, 8. februar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
POLITIKEN:
“En god bog. Selv om Henriette E. Møller ikke eksplicit trækker linjen mellem udsatheden og sulten efter satheden, ser læseren den og kommer til at tænke over den paradoksale og alligevel såre naturgivne bevægelse mellem aktion og reaktion. Spræng de snærende familiebånd - og brug resten af livet på at skabe surrogater for dem. (…) Hendes lille univers og konventionelle følelser er lydhørt administreret.”
Marie Tetzlaff, Politiken, 25. januar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
FLENSBORG AVIS:
“Henriette E. Møller forfalder imidlertid aldrig til klicheer; tværtimod skildrer hun sin hovedperson med indføling, men uden sentimentalitet. Forfatteren behersker balancen mellem det banale og det almenmenneskelige til noget nær fuldendthed”
Christina Dahl, Flensborg Avis, 26. januar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
RANDERS AMTSAVIS:
“En almindelig historie fortalt på en ualmindelig måde. En varm anbefaling til prosadebutanten Henriette E. Møllers Jelne”.
Jens Andersen, Randers Amtsavis, 23. februar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
NYHEDSAVISEN:
“Så rørende, pinefuldt, skrøbeligt og præcist et break up mindes jeg ikke at have læst. Ikke mere Nynne- Bridget-Sex-and-The City-pis. Benhårdt, uretfærdigt og krampagtigt realistisk, men med en poetisk og usvigelig sikker stil.”
Lasse Lavrsen, Nyhedsavisen, 23. januar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
FYENS STIFTSTIDENDE:
“Henriette E. Møller debuterer flot med romanen “Jelne” om en ung kvindes søgen efter identitet. (…) For det første er Møller en teknisk dygtig forfatter. Fremstillingen veksler ubesværet mellem beskrivelse, dialog og indre dialog. Møller er især god til at beskrive detaljerede, realistiske scener eller scenarier på en måde, så de fremstår som billeder eller sekvenser i en film.”
Anne Borup, Fyens Stiftstidende, 29. januar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
NORDJYSKE:
“Hvilket glimrende værk af den 30-årige randrusianske debutant Henriette Møller. (…) Bogen er fyldt med fine psykologiske iagttagelser og båret af en fortælleteknik, der gengiver den umiddelbare tankeprocesses ofte ulogiske og associationsrige forløb. Hertil kommer, at man fanges af de spændingsmættede felter, der opstår mellem romanens mennesker.”
Jens Henneberg, Nordjyske, 30. januar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
EKSTRA BLADET:
“(…) det hele flyder hos Henriette E. Møller. Og det er godt sådan. Det er forfatterens kendetegn. Forsigtigt og søgende vokser portrættet frem af pigen, der bliver mere og mere alene, som morfaren dør, og senere også en kæreste forlader hende. Da portrættet er fuldendt, stivner det smukt i sin form.”
Kamilla Löfström , Ekstra Bladet, 4. februar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
LITTERATURSIDEN.DK:
“Stilsikker og meget velskrevet romandebut om pigen, der drog ud for at finde sig selv, sin fortid og sandheden om sin mors død. Fem stjerner – mindst! (…) “Jelne” er en god roman, en rigtig god roman; velfortalt, medrivende og troværdig.”
Pernille Lisborg, Litteratursiden.dk, 19. februar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
KULTUNAUT:
“Henriette E. Møller skriver så utrolig levende, at man som læser sidder tilbage helt stum og føler sig helt inde på livet af Jelne. (…) En god og indlevende bog, om at føle sig alene i en verden af mennesker. Om at forstå, hvor man kommer fra, for at høre til et sted og kunne komme på den rette vej med sit liv. Allerede nu glæder jeg mig til Henriettes næste bog, for med denne debut er hun absolut på rette vej! ”
Anya Vinstrup, KultuNaut, 26. januar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
LITTERATURNU:
“Man må hurtigt overgive sig til Henriette Møllers ret blærede, lune og usentimentale debutroman om Jelne alene i verden.”
Anne Sæhl Sørensen, LitteraturNu, 29. januar 2007
/Læs hele anmeldelsen…
EUROWOMAN:
“Det er en bevægende historie, debuterende Henriette E. Møller har på hjerte om den 28-årige kvinde med det mærkelige navn Jelne. Jelne er en pige, der har stået alene mange gange i sit liv, og da romanen begynder, har hendes kæreste forladt hende. Jelne tager til Møn for at arbejde og søge sine rødder. “Jelne” er en rørende fortælling, der får en tåre frem i øjenkrogen, og samtidig er den spændende nok til, at man har lyst til at kende hele Jelnes historie.”
Birgitte Ellemann Höegh, Eurowoman, nr. 106, Januar 2007
WOMAN:
“Da Jelnes kæreste finder en anden, beslutter hun sig for at tage tilbage til barndommens landsby for at rydde op i sin fortid. Jelnes besynderlige væsen og kaotiske følelsesliv gør hende til en dansk udgave af Amelie fra Montmartre. Det er en rørende og indsigtsfuld fortælling med detaljerede beskrivelser fra de mindste ting i hverdagen til de største følelser. Bogen er så fantastisk skrevet, at man sidder med en klump i halsen fra begyndelsen, men det er hele turen værd.”
* * * * * *
Majken S. Eliasen, Woman, nr. 90, Februar 2007
FEMINA:
“Henriette Møllers debutroman Jelne har efterladt mig med en god følelse af, at livet giver mening, når man for alvor tør leve det. Bogen om den ensomme pige Jelne, der svigtes af sin kæreste Kasper, starter frysende i januars grå. Det er koldt. Selv sproget er isende. Men så sker der noget. Man fornemmer, at historien griber forfatteren, der løsner op - og finder ind til sine egne ubesværede og fintmærkende tone. Jelne forlader Nørrebro og rejser tilbage til sin tidlige barndomsegn på Møn for at lede efter sandheden om sin fortid. Og som handlingen og foråret skrider frem, redes trådene ud.
Det er en bog om menneskers afhængighed af hinanden, og om nødvendigheden af at kende og turde se sin egen historie i øjnene på godt og ondt. En lidt sagmodig bog, der som klassens stille dreng let kunne blive glemt på Banegården. Men det er jo ikke altid, de mindst larmende også er de kedeligste. Denne bog er i al fald ikke. Det er en fin, sart og præcis historie om et menneskes rejse mod sommer.”
* * * *
Anne Dorte Michelsen, Femina, nr. 9, 1. marts 2007
ALT FOR DAMERNE:
“Det tager lidt tid at komme ind på livet af Henriette E. Møllers hovedperson Jelne i romanen af samme navn. Jelne lider af kærestesorg. Hendes kæreste, Kasper - den eneste hun har i verden, forstår man - er faldet for en anden. Der er over hele bogen noget puppeagtigt. Historien om den ensomme Jelne med den triste barndom bliver broderet frem med fine små sting. Det er smukt - men bliver først rigtig gribende, da Jelne i et forsøg på at opklare fortidens gåder ender på det hotel i provinsen, hvor hun tilbragte sin tidligste barndom, og hendes mor kom af dage. Her begynder der for alvor at komme liv i bipersonerne - og i Jelne. Hotellets rå arbejdsrytmer og det brogede persongalleri sniger sig ind på fortællingen, der får mere vildskab, saft og kraft.”
* * * *
Birgitte Bartholdy, Alt for damerne, nr. 12, marts 2007
NOVA
“Pigen med den tomme fotokasse
Først tænker man: Jeg gider ikke læse en historie om en ung og usikker pige, der kalder sig Jelne
og bliver dumpet af en fyr, der hellere vil have Lise. For Jelne er selv ude om det – fyren er alt for
konfliktsky, alt for meget Peter Pan, sådan som han flyver fra blomst til blomst, altså han opfører
sig, som rigtig mange mænd gør. Men Jelne begynder med at smide en hel fotokasses indhold ud
fra lejlighedens vindue. Fotos fra deres fælles liv daler ned som store iskrystaller og efterlader
hende med en tom fotokasse – og det skal snart vise sig, at hun heller ikke har andre minder at
fylde i den. Kan man virkelig være 27 uden fortid? Romanen springer skønt i et tempo, der kun
accelererer. Så man gider rigtig godt gå med Jelne tilbage til fortiden, hvor hun vokser op hos sin
morfar, fra hun er 7, til hun er 19. Moren døde. Vistnok et trafikuheld, og morfaren har derfor
også mistet sin datter. Han er konfus, blander mor og datter sammen, men Jelne klarer den og udfylder selv den følelsesmæssige kasse, og efter bruddet med hendes kæreste fra begyndelsen
af romanen går hun tilbage til historien om sin mor, dengang på Møn, hvor hun voksede op på
kroen, med de varme krofolk og deres 5 sønner. Hun kommer tilbage til Møn, og såmænd om vi
ikke finder den rigtige kasse her. Historien om os selv ser altid anderledes ud inde i andres
hoveder – og det bliver vi jo klogere af – især Jelne.”
Lotte Garbers, NOVA, nr. 3, januar 2007
LEKTØRUDTALELSE:
“Gribende og lovende romandebut af den 30-årige Henriette E. Møller, der gik på Forfatterskolen 2000-2002.”
Lektør: Conni Boll Christensen
/Læs hele udtalelsen…