Mig og mine skoler

Nyvangsskolen i Randers
Fra børnehaveklassen til 10. klasse, et langt liv på denne skole, lange dage, lange gange fyldt af gamle lærere, piger, der var min verdens bedste veninde den ene dag og andres verdens bedste veninde den anden dag. Mig med min tunge Jeva-skoletaske, senere en mørkeblå Balsac-taske, til sidst en tynd Fjälleræv.

Det var Hej Matematik, det var Læs & forstå, det var drengene, der drillede Lars Thorvald, hans far var brandmand, det var Sille, Krøl og Smørhår, det var Lisbeth Andersen, den bedste skolelærer, det var saftevand i Klassens Time og det var biblioteket, det var skolegården, der var større end hele Amerika, især i mine øjne, fodbolde, sjippetove, vi hoppede i eleastik om sommeren og frygtede snebolde om vinteren. Mine to storesøstre Karina og Marianne og min lillesøster Sanne, der også gik der, vi holdt øje med hinanden. Hele min verden var samlet på den skole. Frem og tilbage på den lilla cykel, jeg fulgtes med Helle.

Randers Statsskole
Gymnasiet og de lange dage, der blev til sene eftermiddage, fysik, dansk, historie, begynder-fransk, matematik, drengene, der sad på den anden side i hesteskoen, drengene, som vi drak øl med til forfesten, oftest hjemme hos Kenneth, mig og mine bedste veninder, Jette, Rikke, Trine og Birgitte, Lisa, vi i vores batik T-shirts, vores unotrøjer og Dr. Martin’s støvler, vi skrev sedler til hinanden og kyssede de samme drenge, og jeg døde af ulykkelig kærlighed mindst én gang om ugen. Det var fester, Portishead og Barometeret og endelig student.

Randers Daghøjskole
Morgensang og kvinder, der fortalte om deres sygdomme, mig der boede i en lille lejlighed med Anders i Randers. Kedsomhed.

Testrup Højskole
Mig, der slog op med Anders, fester og nye drømme, nye forelskelser, at mit hjerte kunne bære al den smerte. Janni, Marianne og Mia, mine nye bedste veninder. Og så flyttede jeg til Århus.

Århus universitet
Jeg sad som en fremmed i de forskellige klasselokaler, det hedder det vel ikke på universitetet; klasselokaler, men jeg var nok ikke klar til universitetet, jeg drømte om noget andet, på besøg i København og med Mia på Stengade, til brunch og jazz på Nørrebro, vi mødte tilfældigvis en ven, som vi sov hos. Men tilbage til Risskov mandag morgen, så ud på skolen, Århus universitet. Det var jo ikke det, jeg ville, eller dér jeg ville være.

Forfatterskolen
Så kunne en drøm alligevel gå i opfyldelse og så i første forsøg, jeg sad hjemme i sofaen hos min mor og far, da Niels Frank ringede og sagde det, og jeg tudede heldigvis først, da jeg havde lagt røret. Så var jeg blevet optaget på Skolen, og jeg fik et værelse på Vesterbro, og København blev min by. Så skrev jeg tekster i stride strømme, og jeg fik kritik og ros og kys, det var Mia og Jakob og mig i byen, det var Benjamin og Anders med til fest, det var København om natten, og natten, der alt for hurtig blev til morgen, det var Vesterbro og Nørrebro og Christianshavn, der var verdens centrum, ØK-oplæsninger og øl og bøger til og fra. Det hele var en rutsjebane, op op og ned. Heldigvis var det oftest op op op.

Københavns universitet
Og så begyndte jeg forfra, endnu engang, Hej, jeg hedder Henriette, flere nye mennesker, og gamle bøger, der skulle læses, Søren Ulrik Thomsen og Brorson, der blev genopdaget, det var spændende, men også en smule kedeligt, eksamensopgaver, små sejre og små skuffelser. Det var Louise, Nina Sofie, Astrid, Kirstine, det var KUA og kaffe og vin, og det var hyggeligt. Sådan kunne der gå to år med det. Og så var det tilvalg, det svære valg, det blev til Kulturformidling og Moderne Kulturs Historie, det var Marie og Louise, det var grin og mere kaffe, og masser af tekster, der ikke altid blev læst. Det var tre skriftlige eksamensopgaver, det tog en sommer, men det var besværet værd. Det var endelig bachelor.

ITU
Mit næste stop, der forhåbentligt skal være mit sidste, min sidste skole i denne omgang, det skal være her, jeg skal blive kandidat fra, mit springbræt, eller rettere sagt min trampolin, jeg vil hoppe højt derfra og ud i verden. Jeg begynder at øve mig på hopperiet fra september 2006, og en skønne dag bliver jeg nok færdig med at gå i skole.